Når KL og Danmarks Lærerforening mødes igen, og det kommer de til, så håber jeg, at vores lille initiativ har skubbet til dem, så de finder en forhandlingsløsning.
Det siger byrådsmedlem i Albertslund Birgit Hauer (S).
Hun har sammen med viceborgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen (S), startet en underskriftindsamling i håb om at få KL til at bløde forhandlingskravene op.
Onsdag har 128 lokalpolitikere fra Socialdemokraterne og SF over hele landet, der er utilfredse med, at forhandlingerne mellem parterne er endt i konflikt, skrevet under.
KL's formand, Erik Nielsen (S), har på vegne af bestyrelsesmedlemmer fra S og SF takket for initiativet, og han skriver, at KL's bestyrelse ønsker en forhandlingsløsning og ikke et regeringsindgreb.
- Hvis det sker, vil jeg være så tilfreds, siger Birgit Hauer.
I Lyngby-Taarbæk Kommune har et flertal i byrådet helt ekstraordinært besluttet at tage afstand fra Kommunernes landsforenings (KL) og Danmarks Lærerforenings retorik i den igangværende konflikt.
Usædvanligt, at et byråd lægger afstand til KL
Det sker sjældent, at et byråd lægger afstand til Kommunernes Landsforening (KL), sådan som et flertal i Lyngby-Taarbæk Kommune nu gør.
Det vurderer kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.
- Det er meget usædvanligt, at kommunerne generelt set lægger afstand til Kommunernes Landsforening, siger han til Ritzau og tilføjer:
- Og specielt i sådan en forhandlingssituation, som man står i lige nu, hvor KL på vegne af alle landets kommuner prøver at lave en overenskomst, og hvor der ligger et forhandlingsmandat.
Ifølge Roger Buch betyder det dog ikke alverden, at én ud af i alt 98 kommuner har meldt ud, at den ikke er enige i den linje, KL følger i striden om lærernes arbejdstidsregler.
55.000 skolelærere er ramt af lockouten fra KL. Overenskomstforhandlingerne brød sammen endeligt sammen 22. marts.
