Lokale politikere kan skjule pengegaver

Politiske partier skal oplyse, når private donerer mere end 20.000 kroner i støtte. Men lokale partiafdelinger kan bruge et lovhul til at skjule pengegaver.

De politiske partiers lokalafdelinger kan uden at
offentliggøre det i regnskaber modtage tusindvis af kroner i
støtte fra privatpersoner og virksomheder.
I modsætning til partiernes landsorganisationer, der skal lave
årsregnskaber med en liste over donorer, der giver over 20.000
kroner, er de lokale partiafdelinger undtaget fra denne regel.
Det fremgår af en note til loven om private bidrag.
Frederiksborg Amts Avis skrev forleden, at Venstre og muligvis
flere lokale partiafdelinger i Fredensborg Kommune har modtaget
omkring 100.000 kroner fra selskabet bag discountkæden Rema
1000, Reitan Ejendomsudvikling.
Pengene er gået til partier, der skal tage stilling til
placeringen af en Rema 1000-butik i kommunen.
Kommunalforsker på Journalisthøjskolen Roger Buch har
tidligere kritiseret partistøtteloven for at være hullet. De nye
oplysninger om, at de lokale partiforeninger ikke behøver at
offentliggøre beløb over 20.000 kroner i et regnskab, kommer dog
bag på ham.
- Det er i hvert fald en nyhed for mig, og det understreger jo
for alvor, at loven ikke sikrer åbenhed, siger han.
Til gengæld for undtagelsen i loven skal de lokale
partiafdelinger offentliggøre donationer i ansøgningen, hvis de
også søger om partistøtte hos deres kommune.
Men Roger Buch fastholder, at de lokale partiafdelinger
alligevel har lettere spil end partiernes landsorganisationer.
- Landsorganisationernes regnskaber bliver lagt ud på
Folketingets hjemmeside, så alle kan se dem. De lokale
partiforeningers donationer fremgår jo bare af en ansøgning, der
ligger hos kommunen, siger Roger Buch.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik