Løhde træder ud af regionsrådet

Sophie Løhde (V) forlader nu regionsrådet, da hun flytter ud af regionen. Hun vil dog arbejde politisk for Nordsjælland fra sin plads i Folketinget ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Fra den 20. august vil Venstres unge stemmesluger fra Birkerød
Sophie Løhde ikke længere være at finde blandt medlemmerne af
regionsrådet i Region Hovedstaden. Hun flytter nemlig lige ud på
den anden side af regionsgrænsen til Bukkerup, hvor hendes
kæreste, miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har en gård. -
Det er både med glæde og tristhed, for jeg synes, at det har
været utroligt spændende i regionsrådet, siger Sophie Løhde. Hun
blev i 2005 valgt til regionsrådet med 6294 personlige stemmer,
og derudover har hun været medlem af kommunalbestyrelsen i
Rudersdal, men fra august er det hele erstattet af arbejdet på
Christiansborg, hvor hun i efteråret blev valgt ind. Og selv om
arbejdspladsen nu er i København, så slipper hun ikke sit
politiske tag i Nordsjælland, hvor det blandt andet er
hospitalerne, der er i fokus. - Jeg er jo født og opvokset i
Nordsjælland, og jeg kan da heller ikke udelukke, at jeg vender
tilbage, siger Sophie Løhde. Hun blev i 2001 landets yngste
amtsrådspolitiker, da hun som 18-årig blev valgt ind i
amtsrådet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik