LO-medlemmer får billige boliger i Hillerød

Fredag tager Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, første spadestik til Ullerødparken - et kompleks med 86 relativt billige lejeboliger, som vil stå indflytningsklar i slutningen af 2008.

Bygherre er FO Byg og Bo A/S, som er ejet af en række
fagforeninger i Nordsjælland. Og selskabet har valgt, at de nye
boliger i første række skal være forbeholdt LO-medlemmer,
skriver Nyhedsbrevet 3F.
- For at blive skrevet op, skal man kunne dokumentere, at man
har været medlem af en fagforening under LO i mindst et år.
Andre faggrupper har gjort det samme i årevis, og vi vil gerne
sikre, at vores aktionærer, rengøringsassistenten,
specialarbejderen og håndværkeren, kan få en billig bolig, siger
boligselskabets formand, Kurt Hansen, som i det daglige er
formand for 3F Nordsjælland Syd, til Nyhedsbrevet 3F.
Hvis der ikke er nok LO-medlemmer, der vil bo i
Ullerød-parken, kan selskabet blive tvunget til at leje ud til
andre. Men det er ren teori, mener Kurt Hansen.- 375 mennesker
har allerede henvendt sig for at få tilsendt materiale. Der er
stor efterspørgsel efter billige boliger i en god kvalitet,
siger han.
Lejlighederne i Ullerødparken kommer til at koste 3.600 kroner
om måneden for en étværelses til 8.900 for en fireværelses
lejlighed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik