Livreddere: Pas på iskoldt vand i hedebølgen

Det kolde vand ved kysterne kan resultere i nedkøling og kramper, advarer livredderne.

Meteorologerne lover hedebølge i de kommende dage, og mange vil højst sandsynligt få lyst til en tur til stranden. Men selvom luften bliver varm, er vandtemperaturerne ikke mere end 14-16 grader ved kysterne, og det får nu livredderne til at advare potentielle 'vandhunde'.

- Sommeren har ladet vente på sig, men nu ser den endelig ud til at komme. Badevandstemperaturen er dog stadig lav for årstiden, og derfor skal badegæsterne passe ekstra på, når de går i vandet, siger Anders Myrhøj, der er chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning.

Der er nemlig fare for nedkøling og kramper, hvis man bliver for længe i vandet.

- Når du bader i koldt vand, fungerer dine muskler ringere, dit åndedræt besværes, og dit overblik mindskes - du opnår altså en dårligere svømmefærdighed end normalt, og det er her faremomentet ligger, siger Anders Myrhøj.

Derfor opfordres de danske badegæster til at tage kortere svømmeture og sørge for at opholde sig i nærheden af livreddere.

- Livredderne markerer deres primære zone, hvor de holder ekstra øje, med rød-gule flag i vandkanten. Så hvis man svømmer mellem flagene og holder sig i vandkanten, hvis man ikke kan svømme, så undgår man at bringe sig selv i situationer, der kan være farlige, siger Anders Myrhøj.

Du kan se, hvor du finder det nærmeste livreddertårn - og læse de 5 nationale baderåd - her.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Meteor over Sjælland

Meteor lyste hele Sjælland op - nu er den overraskende sten fundet

20201227-114955-L-1920x1263we

Find din kommune: Her blæser det mest i hovedstadsområdet

19990731-170438-1-1920x1519we

Find din kommune: Her skinner solen mest - og her regner det mest i hovedstadsområdet

vejrartikel

Find din kommune: Her er der varmest og koldest i hovedstadsområdet

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere