Livebranche i opråb: Rød lysdemonstration skal vise deres krise

Underholdnings- og musikbranchen er i kæmpe krise, og branchen har derfor valgt en særlig måde at vise det på.

Tunge dunkel-røde farver vil i aften lyse bygninger op i ellers mørke byer. Det røde lys skal ikke alene lyse bygningerne op, men samtidig sende et alvorligt opråb til politikere. 

Det er ikke ukendt for folk, at både underholdnings- og musikbranchen er i en dyb økonomisk krise og søger hjælp fra publikum og ikke mindst politikere.  Og bookingbureauet, We Are Event Danmark, har derfor valgt at understrege situationens alvor ved at lægge mange bygninger i rødt i dag den 22. juni fra klokken 22:00 til klokken 01:00. 

Den symbolske belysning med farven rød skal sætte fokus på, hvordan brancherne styrtbløder under coronakrisen. 

Det oplyser Livebranchen i en pressemeddelelse.

Christian Cordes, der er freelanceekniker i Livebranchen, oplyser til TV 2 Lorry, at branchen har et helt særligt mål med opråbet. 

- Vi vil gøre politikerne opmærksomme på os, fordi lige nu er vi ikke en del af hjælpepakkerne. Og vores mål er at råbe op, så politikerne kan se, at vi bløder økonomisk, siger han. 

Lysdemonstrationen sker ved, at We Are Event Danmark vil belyse bygninger rundt om i hele Danmark - blandt andet vil borgere i Roskilde Kommune i aften kunne se, hvordan Roskilde Domkirke vil blive lyst op med et blodrødt skær.

Branchen vil knække uden hjælp

Formålet med eventet er at åbne politikernes øjne, da branchen efterlyser mere hjælp, ellers forudsiger branchen, at der vil opstå en meget stor og langvarig problemstilling.

I livebranchen føler flere aktører sig glemt, der er især tale om freelance teknikere, baggears folk, lyd- og lysfirmaer, generatorudlejning, teltudlejning samt udlejning af hegn toiletter. Det er alle aktører, der er med til at arrangere festivaler, koncerter, teater, comedy og andre former for optræden. 

Underholdnings- og musikbranchen frygter især, at krisen vil knække en stor del af al kultur, underholdning og events.

Den røde farve, der skal lyse store bygninger op i aften, er også valgt med omhu, oplyser Christian Cordes. 

- Den røde farve skal symbolisere, hvordan livebrancen klarer sig lige nu, og hvor slemt det står til, siger han til TV 2 Lorry.

Livebranchen oplyser, at kulturevents og koncerter ikke kan finde sted uden alle folkene bag, og alle folkene bag kan ikke eksistere uden kultur, musikere og events.

Livebranchen åbner sidst op

Livebranchen var den første branche, der lukkede, og den sidste der bliver åbnet igen.

Livebranchen oplyser i pressemeddelelsen, at de mener, at regeringen i deres hjælpepakker stadig mangler en stor del af livebranchen. 

Flere af dem, der arbejder i Livebranchen, har deres primære indtægtskilde ved sommerhalvårets koncerter, men på grund af Covid-19 er alle koncerter (med over 500 tilskuere) aflyst i sommermånederne.

Og derfor håber brancherne med deres opråb, at de kan få poltikerne til at hjælpe med deres økonomiske krise. 

Her er de røde lys tændt i aften

  • Christiansborg Slotsplads 
  • Copenhell 
  • Copenhagen Business School
  • Dansk Industri 
  • Frederiksberg Rådhus 
  • Forbrændingen i Albertslund
  • Forbrændingen i Roskilde 
  • Hcdisco
  • Københavns Rådhus 
  • Karosserifabrikken i Helsingør
  • Kultorvet i København 
  • Motorvejsbroen i Nærum
  • Parken
  • Planetariet 
  • Restaurant Frederiksberg 
  • Roskilde Domkirke 
  • SMV Danmark Bygningen
  • Taastrup teater & Musikhus
  • Kilde: Livebranchen

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik