Lise Friis har sklerose. Det har hun haft siden 2012. Siden er hun begyndt at løbe en hel del.
På lørdag skal hun ud og løbe en tur på 100 kilometer.
- Det lyder mærkeligt og atypisk for en med sklerose, det kan jeg da godt se, siger Lise Friis til TV 2 Lorry.
Fra Den lille Havfrue på Langelinie til Kronborg og så tilbage igen til Den lille Havfrue. Sådan lyder den 100 kilometer lange rute, som Lise Friis skal ud på i forbindelse med MS RUN – et løb arrangeret af Scleroseforeningen.
Lise Friis lider af en type sklerose, der er kendetegnet ved sygdomsangreb, såkaldte ”attaks”. Første attak efterlod hende lam fra taljen og ned og midlertidig blind. I forbindelse med genoptræning på løbebånd opdagede hun, at løb havde en positiv effekt på hendes sygdom.
Hvis jeg kun løber 5-10 km om dagen, kan jeg mærke, jeg får smerter og spasmer.
- Siden har jeg skruet voldsomt op for løbetræning, siger hun.
Det er nærmest en underdrivelse. Sidste år løb hun 165 maratonløb og slog den daværende rekord. På ugebasis skal hun i hvert fald op på 160 kilometer, forklarer hun.
- Det er med til at holde sygdommen nede for mig. Hvis jeg kun løber 5-10 km om dagen, kan jeg mærke, jeg får smerter og spasmer.
FAKTA: MS RUN 100
Skævt ben og fejl på balanceevnen
Men det er ikke altid, hendes løbeture går strygende. Det er faktisk sjældent. Sklerosen har gjort, at hendes venstre ben er skævt.
- Så falder jeg ret meget. Mine ben er fyldt med sår, for jeg falder ret tit, forklarer Lise Friis.
- Men den største skade fra sklerosen er en nerveskade på balanceevnen. Hvis jeg vender mig hurtigt, så bliver jeg svimmel og falder. Når jeg bliver presset meget, begynder jeg at kaste op på grund af skaden på mit balancecenter. Og nogle gange mister jeg simpelthen bare forbindelsen til mine ben, siger hun.
Lise Friis’ 100 kilometer-forsøg har indtil videre indsamlet over 25.000 kroner til Scleroseforeningen.
Varmer op med fyraftensmaraton
Torsdag eftermiddag varmede hun op til 100 kilometer-turen ved at løbe hendes maraton nummer 307. En fyraftensmaraton, som hun kalder det.
- Lige nu tænker jeg, at kulden gør det til en stor udfordring. Jeg tager det som en fantastisk oplevelse.
- Det bliver hårdt, men når det bliver rigtig hårdt, har jeg det med at tænke ”get over it” og ligesom sige til mig selv, at jeg skal løbe, til jeg når i mål. Men det bliver hårdt, specielt i kulden, hvor mine led kommer til at gøre ondt.
Den seneste tid har hun trænet benhårdt i at løbe hver kilometer på lige præcis fem minutter og 45 sekunder. Det er nemlig det tempo, hun kan holde over distancen på 100 kilometer.
Med tisse- og spisepause regner hun med, at turen vil tage under 10 timer. Det må under ingen omstændigheder tage over 10 timer, understreger hun – nok mest over for sig selv.
- Jeg kan, fordi jeg tvinger mig selv til at gøre det. Selv hvis jeg falder, fordi der i et splitsekund ikke er forbindelse til mine ben, siger hun og fortsætter:
- Men så skal jeg bare hanke op i mig selv og komme videre. Hvad er alternativet? Stoppe? Aldrig.
Herunder kan du se den rute, Lise Friis skal tilbagelægge lørdag: