En rundringning til 10 af landets i alt 12 muslimske skoler viser, at skolerne konsekvent inviterer både mor og far, når de indkalder til forældremøder, og at begge køn møder op. Alligevel bakker samtlige muslimske skoler op om den københavnske folkeskole, Holbergskolen, der i går mødte skarp kritik for kun at indkalde mødre til et møde om mobning i forsøget på at inddrage flere muslimske kvinder i forældresamarbejdet.
- Vi ser ingen overrepræsentation af hverken mænd eller kvinder hos os, og vi oplever, at både mødre og fædre kommer til orde. Derfor har vi ikke haft behov for særlige kvindemøder. Men der skal ikke være tvivl om, at opdager vi et behov for forældremøder kun for kvinder, så vil vi være åbne for det. Vores fokus er barnets tarv og uddannelse, og det forudsætter et godt forældresamarbejde og en god kontakt til både fædre og mødre, siger Osman Öztuprak, skoleinspektør ved Selan-Skolen i Århus.
Kun på to ud af de 10 muslimske skoler, Kristeligt Dagblad har talt med, har man forsøgt sig med et årligt møde alene for kvinder. Det skyldes dog ikke, at kvinderne udebliver fra skolernes almindelige forældremøder.
- Vi tror på, at møder kun for kvinder kan bringe nogle problematikker frem, som vi ellers ikke ville høre om. Det er svært at tale om vold i hjemmet, hvis den, der slår, sidder lige ved siden af. Samtidig er det vores erfaring, at der er en mere åben samtale om for eksempel emner som seksualitet og omskæring, når der ikke er mænd til stede, siger Mahmad Khatib, skoleleder ved Dia Privatskole på Nørrebro i København. Han understreger dog samtidig, at mødrene også deltager i skolens almindelige forældremøder, hvor kvinder og mænd er ligeligt repræsenteret.
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener ikke, at de muslimske privatskolers succes med forældremøder udelukker, at der kan være behov for rene kvindemøder på andre skoler:
- De muslimske skolers erfaringer understreger bare endnu engang, at der er forskel på skoler, og at det må være op til den enkelte skoles lærere og ledere at indrette en mødekultur, der tilgodeser børnenes tarv og trivsel bedste muligt, siger han.
Hanne Knudsen, adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har forsket i skole-hjem-samarbejdet. Hun påpeger, at det altid er en fordel, hvis skolen tager udgangspunkt i, hvordan forældrene rent faktisk er i stedet for i, hvordan de burde være.
- Man kan jo håbe, at det er det, som Holbergskolen gør: At den tager udgangspunkt i, hvordan forældrene faktisk er og lytter til deres opfattelse af problemerne. Det kan komme skolen til gavn, fordi den på den måde får en ny information. Det kan også gavne forældrene, fordi de bliver taget alvorligt. Og det kan gavne eleverne, fordi skolen og forældrene på den måde i fællesskab kan løse nogle problemer i stedet for at være gensidigt skuffede over hinanden, siger hun.
