Lette havde otte kilo speed med i toget

Danske betjente anholder lettisk mand med kufferten fuld af amfetamin. Formentlig var han på vej til Sverige.

En 30-årig lettisk mand er varetægtsfængslet for indsmugling af otte kilo amfetamin fra Tyskland til Danmark.
Manden blev anholdt i Øresundstoget på vej mod Sverige som ifølge politikommissær Steffen Th. Steffensen formentlig var pulversmuglerens rejsemål.
- Det var to unge, vakse betjente fra Station City, der steg på toget efter en henvendelse i sagen fra tysk politi. De fik identificeret manden, og i hans kuffert lå de otte kilo amfetamin, siger politikommissæren.
Den lettiske mand blev herefter hevet af toget i Ørestad og fik udstukket en ny destination: Københavns Dommervagt.

I dommervagten blev han varetægtsfængslet for foreløbigt 24 dage, mens politiet efterforsker videre i sagen.
- Men umiddelbart er der ikke mistanke om medsammensvorne i Danmark, der formentlig i denne sag var et gennemgangsland, siger Steffen Th. Steffensen.

Den lettiske mand står nu til en årelang straf efter håndteringen af den store mængde ulovligt stof.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Politibil

Politi efterlyste 13-årig: Nu er hun fundet i god behold

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere