Lejebilen slår toget på prisen

Hvis pengepungen ikke er en af de tykkeste, og man skal en tur fra København til Jylland, kan man med fordel leje en bil. Der er nemlig penge at spare. Det skriver metroXpress torsdag.

Fire personer, der tager en weekend i Aarhus i en lejet bil fra København, kan slippe med en samlet pris på omkring 1.900 kroner, hvis de med bilen tager færgen fra Odden til Aarhus. Turen til Aarhus med DSB koster 2.464 kroner. Altså en besparelse på lige under 600 kroner i lejebilen. Det viser en udregning, hvor der er taget udgangspunkt i priser fra biludlejningsfirmaet Sixt og fra DSB's minigruppe-rabat.
Men selv om det som udgangspunkt er billigere at leje en bil, har DSB forskellige ordninger som WildCard, klapsædebillet og pensionistkort, der gør det billigere at tage toget for nogle af kunderne.
»For folk, der ikke har de ordninger, kan man sige, at vi ikke er konkurrencedygtige, men jeg tror ikke, vi kommer til at tabe kunder på det,« siger salgsdirektør i DSB Anne-Lise Bach Sørensen til metroXpress.
Hun peger på, at de kunder, der vælger at tage en weekend i Jylland med DSB, går efter helhedsoplevelsen.
»I toget kan man tillade sig at drikke en øl eller lidt vin, og man kan gå på toilettet. Det er en oplevelse, hvor man kan slappe af,« siger Anne-Lise Bach Sørensen.
Fakta: Regnestykket
MetroXpress tog udgangspunkt i en rejse fra København til Aarhus tur-retur for fire personer i en lejet weekendbil fra Sixt.dk.
Bilen kører cirka 15 kilometer på en liter benzin eller diesel, og gennemsnitsprisen på benzin er sat til 11,5 kroner per liter.
Lejeprisen for bilen er 795 kroner, og det koster 900 kroner for færgen.
Sammenlignet med prisen for samme tur med DSB sparer man lige under 600 kroner. Hvis turen går til Aal- borg for fire personer vil besparelsen være omkring 250 kroner


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik