Legepatruljer storhitter på folkeskoler

»På nogle skoler bruger man legepatruljen som redskab til at styrke det sociale fællesskab. Det gavner især de svagere elever. Mens de fleste elever løber rundt og hygger sig i frikvartererne, er der nogle elever som står lidt alene. Med legepatruljen får de mulighed for at deltage i sjove og strukturerede lege«, fortæller Mette Braad Sander, der på Syddansk Universitet, har lavet en evaluering af legepatruljen på baggrund af 280 skoler, der bruger metoden.
Legepatruljen startede i 2004 som et pilotprojekt på 11 skoler med støtte fra blandt andet Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse. I dag betaler skolerne selv for ordningen, hvor elever fra 6. til 9. klasse uddannes til legepatruljer af en instruktører fra Dansk Skoleidræt. Hjemme på skolen står de for at samle de børn, der har lyst til at være med til for eksempel stafet eller kluddermor.
Børneforsker Erik Sigsgaard fra Professionshøjskolen UCC i København glæder sig over tendensen, fordi den betyder, at børn i højere grad leger sammen på tværs af alderstrin.
»Det er ikke, når man bliver undervist af en voksen, man lærer mest, men i højere grad når man er sammen med børn, der er ældre end en selv. Den tanke er bare blevet så fjern for os«, siger børneforskeren.
Han påpeger samtidig, at legen i legepatruljen bør være så fri som mulig. Det skal ses i lyset af den »omfattende kontrol«, han mener, der er af timerne i skolerne.
»Leg, der bliver styret, disciplineret og tidsstruktureret har mistet sin frihed. Det er ikke et argument for at afskaffe legepatruljer, men det er vigtigt at være opmærksom på«, siger han.