Legendarisk biograf lukker i København

Én af Københavns ældste biografer, Metropol, lukker og slukker den 6. juni. Det fortæller DR København. Biografen, der åbnede i januar 1938, ligger i Industriens Hus og da netop Industriens Hus skal renoveres fra tag til sokkel, må Metropol altså lade livet.

Jeg har det skidt med det, for det er også en af mine yndlingsbiografer, fortæller biografdirektør hos Nordisk Film, der ejer Metropol, John Tønnes, til DR København og fortsætter:

Hvis der skal ske noget byudvikling i København, må der også ske noget med de store markante bygninger og det er sådan set fint, at Dansk Industri (ejer af Industriens Hus, red.) har taget initiativ til at gøre noget ved deres store ejendom på Rådhuspladsen. Det er ærgeligt, men på den anden side, er det jo bare en del af den udvikling, der skal ske i København og så må vi leve med det.

Renoveringen og ombygningen af Industriens Hus vil være færdig om et par år, men det betyder ikke, at Metropol vender tilbage.

Problemet er, at når vi lukker biografen og den skal stå lukket i to-tre år, vil biografgæsterne vænne sig til at gå i biografen andre steder, og så vil det tage adskillige år at genopbygge Metropols gæstebase og blive rentabel igen. Vi har vurderet, at det ikke kan lade sig gøre, og derfor bliver den 6. juni den sidste åbningsdag hos Metropol, siger John Tønnes til DR København

Metropol åbnede under navnet Palladium i januar 1938 med filmen Tre Smarte Piger. Nu slutter den den 6. juni med en film om fire smarte piger - nemlig Sex & The City.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

Maria Sarko på Amager Strand

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

opholdsforbud på christiania

Christiania lukker sig selv med hegn efter opholdsforbud

Affaldssortering Ballerup skrald skraldespand

Borgere får ikke tømt skraldespand. Men det er der en god grund til, mener kommune

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere