Langt fra målet: For få kvinder går ind i politik

Danmark har forpligtet sig til FN-mål om at have ligestilling i politik i 2030. Børnepasning under møder og mentorordninger kan være løsningen.

Når Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) møder ind på sit kontor en regnvåd morgen, er hun ikke bare endnu en minister på job. Hun er en sjældenhed.

For kvinder, der har valgt at leve et liv med politik som job, er i mindretal . Og det er et problem for vores demokrati. Vi skal helst være repræsenteret politisk, så det afspejler samfundets sammensætning. Altså lige mange af hvert køn.

Lige nu er kun 39 pct af medlemmerne i Folketinget kvinder. På landsplan er der 33 procent kvinder i kommunalpolitik. Og så er kun otte af vores 34 borgmestre en kvinde.

Samtidig er vi i Danmark sakket bagud. I 1998 lå vi internationalt på en 2. plads på listen over de lande, der havde mest ligestilling i parlamentet. Dengang havde vi 37,4 procent kvindelige folketingsmedlemmer. Nu er vi dumpet ned til en 25. plads.

Langt fra målet

Men Danmark har skrevet under på at leve op til et FN-mål om at have ligestilling i vores parlament i 2030. Og lige nu er vi langt fra. Så vi har travlt:

- Der står jo i holdbarhedsmålene, at der skal være paritet i 2030. Vi har 11 år. 2-3 valg, siger professor og forsker i ligestilling i politik, Drude Dahlerup.

Skal vi have flere kvinder i politik, skal der tænkes nyt:

-  Vi skal lave nogle ordentlige vilkår, hvor det for eksempel kunne være en del af ens arbejdstid, at man går til politiske møder. Eller man skal kunne have børn med. Altså at hele rammesætningen omkring det ikke var så indgribende for ens liv, foreslår Annette Rieva, byrådsmedlem for Venstre i Hillerød.

Astrid Krag, Social- og indenrigsminister, Soc. dem. er en af de forholdsvis få kvinder i politik.
Astrid Krag, Social- og indenrigsminister, Soc. dem. er en af de forholdsvis få kvinder i politik.
Foto: Annie Aurby / TV 2 Lorry

Mentorordninger er også et forslag:

- Nuværende kvindelige politikere, både på Christiansborg og i kommunalpolitik, skal tage kandidater ind fra partierne. Det er sådan her, det er at være i Folketinget og sådan her at være i partierne, siger Rosa Lund, MF for Enhedslisten.

I TV 2 Lorrys serie "Kvinde - brug din stemme", som du kan se her, fortæller fire kvindelige politikere, at de mener, at vi har et demokratisk problem. For vores demokrati skal afspejle befolkningens sammensætning. Altså have lige mange mænd og kvinder.

Kvoter eller ej

- Kvotering ved lov, det er der nu 90 lande der har. Mænd, kvinder stilles op på listerne, ind i mellem hinanden, siger Drude Dahlerup, professor og forsker i ligestilling i politik.

I dansk politik er det kun Enhedslisten der bruger kvotering i dag:

- Kvoter er ikke et mål, det er et middel, til at få flere kvinder til at stille op eller få flere anden etniske til at stille op - eller hvordan vi nu sikrer den brede repræsentation i Folketinget. Der syntes jeg, at kvoter er et godt redskab. Og det kunne de tænke over i andre partier, siger Rosa Lund, MF for Enhedslisten.

Men ikke alle er vilde med kvoter:

- Det er jo ikke en særlig kvalifikation at være kvinde. Men jeg syntes det er vigtigt, at der både er mænd og kvinder. Fordi vi nok et eller andet sted griber tingene forskelligt an. Men køn skal ikke være overdrevet definerende.  Det vigtige er, at vi har lige adgang, lige muligehder for at bidrage. Om vi så vælger at udnytte det, er op til os selv, siger borgmester i Lyngby-Taarbæk, Sofia Osmani, Kons.

Men Drude Dahlerup er ikke enig:

- Over halvdelen af verdens lande anvender en form for kvotering for at få opstillet flere kvinder. Og det er næsten et tabu i Danmark at diskutere det. Der vil jeg gerne have, at vi melder os ind i den internationale diskussion, her i Danmark. 

Kun 8 ud af 34 borgmestre i vores område er en kvinde.
Kun 8 ud af 34 borgmestre i vores område er en kvinde.
Foto: Annie Aurby / TV 2 Lorry

Partierne sover

I virkeligheden peger pilen solidt tilbage på de politiske partier, når vi snakker om flere kvinder i politik. For når kvinder stiller op, får de flotte valg. Men når der ikke er flere kvinder, der bliver borgmestre, så er det fordi det kræver, at man bliver stillet op som borgmesterkandidat - af et parti, siger Astrid Krag, Social- og indenrigsminister, Soc. dem.

Og borgmester Sofia Osmani støtter op:

- Det er der, hvor jeg tænker, at vi også i partierne skal blive bedre til at se de kvindelige talenter. Og understøtte dem og sikre, at de også har mod på at tage opgaven på sig, mener hun.

Så de danske partier må i sving, siger professor Drude Dahlerup:

- Det er et spørgsmål om politisk vilje. Hvis jeg var leder af et politisk parti, så kunne jeg stille mænd og kvinder op sådan fifty fifty, påpeger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik