Landsret skærper straf i amfetaminsag

En 28-årig, der i byretten fik halvandet år som mellemmand i amfetaminsag, fik i landsretten 10 års fængsel.

Tre mænd er i Østre Landsret blevet idømt straffe på 10, 11 og 12 års fængsel for at handle med 20 kilo amfetamin.
      Sagen begyndte at rulle, da politiet i april 2010 slog til på en ejendom i Ølstykke. Da politiet kom til stedet, greb betjentene ejeren på fersk gerning med en åben taske med 20 kilo amfetamin i en container på ejendommen.
      For en af mændene, den 28-årige Necmettin Kuyulu, der har fungeret som mellemmand ved handlen, er der tale om en voldsom skærpelse af den straf, som han fik i Københavns Byret i maj sidste år.
      I byretten fik manden halvandet års fængsel, idet retten lagde til grund, at han troede, at tasken indeholdt hash. Den forklaring troede Østre Landsret ikke på, og lørdag blev hans straf sat op til 10 års fængsel.
      En 34-årig mand, Jonas Tajbour, blev dømt for at have opbevaret tasken med stoffet. Det takserede byretten til 12 års fængsel og betinget udvisning af Danmark. I landsretten blev hans fængselsstraf nedsat til 11 år.
      Til gengæld skal han udvises med indrejseforbud for bestandigt, selv om han har boet i Danmark i 21 år, bestemte landsretten.
      Den 38-årige Christian Struve, der blev taget på fersk gerning med amfetaminen, fik stadfæstet sin dom fra byretten på 12 års fængsel.
      Anklager Helene Brædder er tilfreds med dommen.
      - Landsretten sender med dommen et klart signal om, at det har alvorlige konsekvenser at beskæftige sig med narkokriminalitet, siger Helene Brædder.
      Politiet kom på sporet af amfetaminhandlen under efterforskningen af en likvidering blandt kriminelle i København, nærmere bestemt drabet på Ahmad Jamali ved Christiania i sommeren 2009.
      Jamali, der blev skudt i hovedet af et medlem af Hells Angels, var involveret i narkohandel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik