Det konstaterer Flemming Just, professor og
leder af Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter
ved Syddansk Universitet, over for Kristeligt Dagblad. Han har i
en videnskabelig rapport kortlagt, hvordan det står til med
landdistriktspolitikken i de nye kommuner, som blev skabt med
kommunalreformen i 2007.
Det viser sig, at to tredjedele af
kommunerne er begyndt at arbejde aktivt med at udvikle
landdistrikterne, selvom der ikke er nogen lov, der tvinger dem
til det.
- I løbet af de seneste tre-fire år er der blevet
tilført en ekstra energi til landdistrikterne. Selvom kommunerne
har haft travlt med at blive store enheder, går det meget bedre
for de små samfund, end man kunne frygte.
Både kommunalreformen
og EU's landdistriktspolitik har været med til at frigøre nogle
ekstra kræfter og professionalisere indsatsen, konstaterer
Flemming Just.
Indsatsen består konkret i, at der er oprettet nye
lokalråd, sogneforeninger og aktionsgrupper, og mange kommuner
lægger desuden strategier for, hvordan de tyndt befolkede
samfund fortsat kan have et erhvervsliv og være værd at bosætte
sig i.
Flemming Just vurderer, at de nye lokaldemokratiske
tiltag på landet giver nogle erfaringer, som alle, der arbejder
med øget brugerinddragelse, kan lære meget af:- Men alt er ikke
lutter idyl. Der findes også lokalsamfund, der føler, de ikke
bliver hørt. Og det er for eksempel blevet lettere for et byråd
at lukke en landsbyskole uden at skulle frygte for sit eget
genvalg.
Også fonden Realdania vil hjælpe små danske samfund på
fode. Under overskriften "Mulighedernes land" har Realdania frem
til 2012 afsat 105 millioner kroner til et samarbejde med
yderkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm om 11 konkrete
projekter, der skal fremtidssikre livet på landet.
Projekterne
handler blandt andet om at skabe bæredygtig energi, at gøre
landskabet mere tilgængeligt for besøgende og at omskabe
landsbyer, så trafikken ikke bare kører igennem. -
Udkantsområderne er i den situation, at de må erkende, at der
sker en fortsat fraflytning.
Men vi tror på, at det er muligt at
sikre en positiv udvikling på trods ved at udvikle de styrker,
stederne har, forklarer projektleder Karen Skou fra
Realdania.
Peter Skriver er én af de privatpersoner, der forsøger
at holde liv i et lille samfund, Bedsted i Thy. Han har været
med til at etablere et lokalt aktivitetshus og er involveret i
det meste af lokalområdets foreningsliv.
Netop muligheden for
fællesskab er årsagen til, at han har gjort udkanten til centrum
i sit liv: - Hvis man bor i en by som Århus, behøver man ikke
ildsjæle til at skabe udvikling. Til gengæld skal man have det
fint med at passe sig selv og sit arbejde uden at kende de andre
i opgangen, hvor man bor. Det kræver noget af folk at bo i
udkanten. Til gengæld har man fantastiske muligheder for at
kende sin nabo og sætte sit præg på hverdagen.
