Læseproblemer plager erhvervsskolerne

Det er en større udfordring at få eleverne på landets erhvervsskoler til at læse lektier.

Hver femte elev har læsevanskeligheder, vurderer skolernes uddannelseschefer i en rundspørge foretaget af P1 Orientering og DR Analyse.

Samtidig vurderer to ud af tre adspurgte, at eleverne samlet set læser dårligere end tidligere.

Det alarmerende høje antal betyder, at lærerne flere steder ikke længere forventer, at eleverne læser lektier, og alt undervisning i stedet må foregå mundligt.

Svage fra Folkeskolen

Omfanget kommer ikke bag på læseforsker og professor Carsten Elbro fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet. Han forstår godt, hvis erhvervsskolerne føler sig "solgt" af folkeskolen, hvor en af kerneopgaverne er at lære børnene at læse:

- Det er fair at sige, at erhvervsskolerne er i en unfair situation. De er klemt af, at de får svage unge læsere ind fra folkeskolen, og at arbejdspladserne i stigende grad stiller krav til, at de uddannede skal kunne læse og skrive, siger han til P1 Orientering.

Direktør: Vi bliver overrasket gang på gang

På nogle skoler er problemet endnu værre end hver anden elev. Erhvervsskolen CPH WEST i Storkøbenhavn har for Børne- og Undervisningsministeriet gennemført en test af elevernes læseegenskaber, en såkaldt læsescreening. Uden at ville kommentere på det præcise antal, så kalder direktør Eva Hofman-Bang på Erhvervsskolen CPH WEST resultatet for nedslående:

- Det står egentlig ganske slemt til. Når vi tester vores elever, så kan vi se, at rigtig mange af dem har mangelfulde læsekompetencer. Det betyder, at man læser så dårligt, at man faktisk ikke er i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse, siger hun til DR Nyheder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik