Læger vil lukke værtshuse

Københavns Kommune bør fjerne retten til at udskænke alkohol på op mod hver femte bar. Sådan lyder det fra både eksperter, læger og patientgrupper, skriver Berlingske Tidende.

Alt for
mange københavnere drikker alt for meget alkohol. Hver tredje
voksne indbygger i hovedstadskommunen har et »risikabelt
alkoholforbrug«, vil forkorte livet med fem år og nedsætte
livskvaliteten i yderligere fire. Det fremgår af en ny
undersøgelse fra Københavns Kommune, og kommunens
sundhedseksperter slår derfor alarm. Sammen med
patientorganisationer, læger og eksperter i forebyggelse vil de
have politikerne på rådhuset til at skære ned på det rekordstore
antal alkoholbevillinger, så op mod hver femte spiritusbevilling
fjernes. »Selvfølgelig skal man tage hensyn til, at København er
en hovedstad og en storby, med hvad dertil hører af caféliv. Men
kommunen må også påtage sig ansvaret for at bekæmpe bagsiden af
medaljen, nemlig det store antal borgere med alkoholproblemer.
Hér er det oplagt at gå ind og se på antallet af bevillinger,«
siger formand for Forebyggelseskommissionen Mette Wier, der
mener, at København burde sigte mod at reducere antallet af
bevillinger med cirka 20 pct. Hun peger på, at der er
velunderbyggede undersøgelser, der viser, at tætheden mellem
udskænkningssteder har en markant betydning for
alkoholforbruget. Det skønnes, at der er givet 1.600-1.700
alkoholbevillinger i København, hvilket betyder, at der er
næsten dobbelt så mange barer, cafeer og værtshuse per indbygger
som i Århus. Sammen med den nye undersøgelse om de mange
københavnere i »risikogruppen«, får det nu kommunens egne
eksperter til at anbefale en dialog om konsekvenserne for
folkesundheden, når man tildeler spiritusbevillinger. Blandt
politikerne i Københavns Kommune er der dog betydelig modvilje
mod at lytte til opfordringen fra læger, patienter og eksperter.
»Vi skal i stedet satse på øget oplysning og på bedre
behandlingstilbud til dem, der er på vej ud i et misbrug,« siger
kultur-og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), som administrerer
bevillingsområdet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere