Læger bliver lagt ned af vaccine-ønsker: Nu kommer PLO med opråb

De praktiserende læger i hovedstaden oplever i øjeblikket et stort pres på telefonlinjerne med borgere, der vil vaccineres. Derfor kommer formand nu med et opråb.

Telefonerne er lige nu brandvarme hos de praktiserende læger rundt omkring i hovedstadsområdet.

- Der bliver ringet rigtig meget til de almene lægepraksisser med spørgsmålet om, om man kan få en hurtig tid til coronavaccination. Men det har vi ikke mulighed for at hjælpe dem med, siger Peder Christian Reistad, der er formand for PLO-Hovedstaden.

Det er sundhedsmyndighederne, der bestemmer, hvordan køen til vaccinen skal sammensættes, og altså ikke lægerne. 

quote Og dem der ringer ind for at spørge, om de kan blive vaccineret, kan tage tid fra de andre, der ringer ind, som reelt er syge

Peder Christian Reistad, formand for PLO-Hovedstaden.

Alligevel har lægerne de seneste fjorten dage modtaget mange henvendelser om vaccinen.  

Og telefonerne er blevet endnu varmere de seneste dage, hvor der er kommet flere og flere informationer ud om, hvilke særlige patientgrupper, der kan blive vaccineret.

Derfor har de nu et klart budskab.

- De praktiserende læger har den opfordring til borgerne, at de ikke ringer til egen læge for at spørge, om de kan blive vaccineret hurtigere. Der vil blive planlagt vaccination af alle danskere den kommende tid, og man vil blive indkaldt via E-boks, lyder det fra Peder Christian Reistad.

Tager tid fra de rigtigt syge

Udover at lægerne slet ikke kan imødekomme borgernes efterspørgsel, så er det også et reelt problem, at borgerne henvender sig med spørgsmål om coronavaccination.

- Vi har utroligt travlt i sundhedsvæsnet. Og dem der ringer ind for at spørge, om de kan blive vaccineret, kan tage tid fra de andre, der ringer ind, som reelt er syge og som har brug for lægehjælp, forklarer Peder Christian Reistad

Lige nu er man i gang med at vaccinere borgere på plejecentre og ældre ikke mobile borgere i eget hjem. 

Se, hvor du står i vaccinationskøen her:


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik