Kvinderne strømmer til landbruget

Andelen af fuldtidsbeskæftigede kvinder i landbruget vokser år for år, og på landbrugsuddannelserne er flere end hver tredje i dag kvinde, skriver DAGBLADET Roskilde.

Tiden, hvor landmanden, fodermestre og øvrige medhjælpere alle var mænd, er forbi.

I løbet af de seneste 10 år er andelen af kvinder, der er fuldtidsansatte i landbruget, vokset fra omkring 20 procent til over 25 procent, og det tal vil stige endnu mere i fremtiden, hvis man ser på fremtidens landmænd. Et kig på landets landbrugsuddannelser viser, at 34 procent af de studerende sidste år var kvinder mod kun 21 procent for 10 år siden. Det er især arbejdet med dyrene og i naturen, der trækker pigerne mod en karriere i landbrugserhvervet, vurderer Flemming Haagen Madsen, der er leder af sekretariatet for landbrugsskoler.

- Min erfaring siger mig, at de kvindelige studerende især søger ind i en husdyrproduktion, når de efter uddannelsen skal ud i erhvervet. Det gælder både malkekvæg og griseproduktion, hvor det især er arbejdet med so-hold og smågrise, der trækker, siger han.

Det billede kan Tove Goldbeck, der er ledelses- og svinerådgiver hos den sjællandske landboforening, Gefion, godt genkende.

Hun er konsulent for den første og eneste netværksgruppe for kvinder i landbruget på Sjælland, og hun mener, at kvinderne ikke bare er blevet flere i landbruget end tidligere. De er også blevet mere selvstændige og har fået mere indflydelse.

- Selv dem, der i statistikkerne figurerer som medhjælpende ægtefælle, er i langt højere grad ligeværdige partnere i dag frem for et vedhæng som førhen. Også blandt de ansatte er der sket en udvikling hen imod, at der er kommet flere kvinder i mellemlederstillingerne, hvor det tidligere næsten pr. automatik var en mand, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik