De
franske forskere har interviewet 200 kvinder om deres købevaner,
inden de gik ind i Galeries Lafayette, der er et af de største
shoppingcentre i Paris.
Resultatet blev, at 65 ud af de 200
kvinder ville få diagnosen shopaholiker af en psykiater. Og der
er ingen grund til at tro, at det er anderledes herhjemme,
fortæller konsulent Magnus Larusson, der sidste år behandlede ti
shoppesyge på misbrugscenteret Majorgården.
- Konsekvenserne er
enorme. Økonomien ligger i ruiner, og mange har også bedraget
jobbet og familien for at skjule deres misbrug og skaffe penge
til shopping, fortæller Magnus Larusson og tilføjer, at det er
meget tabuiseret at være shopaholiker. En af dem, der har været
ramt af shopaholisme, er 31-årige Anne Petersen. Efter
professionel behandling er hun kommet over sin shopaholisme, men
for bare få år siden fyrede hun mange hundrede tusinde kroner af
på shopping.
- Penge var mit stof, og shopping var mit fix. Jeg
er kommet ud af det nu, men dengang købte jeg selvtillid. Når
jeg skulle ud, kunne jeg ikke komme i noget gammelt. Jeg skulle
have nyt for at føle mig tilpas, fortæller hun til Ekstra
Bladet. Og købemanien breder sig i takt med, at forbruget
stiger, fortæller forsker i moderne afhængighedsformer Ole Bjerg
fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.
- En stor del af vores
identitet bliver skabt gennem køb. Men mange bliver skuffede og
får alligevel ikke en identitet, når de køber de nyeste bukser,
og så må de købe mere. Shopaholismen er forbrugsfestens
skyggeside, siger han.
