Kvinde havde intet med dødsbrand at gøre

En 60-årig kvinde er løsladt efter afhøring. Politiet mener, at Nørrebro-brand ikke er påsat, men et uheld.

En 60-årig kvinde, hvis adfærd bragte hende i politiets søgelys, blev fredag middag løsladt.

Hun blev anholdt og afhørt af politiet efter en brand i Baldersgade 53 på Nørrebro i København, der kostede en anden kvinde livet.

Men politiet mener ikke, at den 60-årige, der er beboer i opgangen, har noget som helst med branden at gøre.

- Umiddelbart efter en brand kommer der mange ting frem, og ud fra dem vurderede vi, at det var nødvendigt at tilbageholde kvinden, siger vicepolitikommissær Bertel Hejlesen, Københavns Politis brandsektion.

I det hele taget er det nu politiets vurdering, at der ikke er tale om en påsat brand, da der fredag morgen udbrød brand i en lejlighed i Baldersgade hos en 68-årig kvinde, der indebrændte.

- Intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt. Branden er snarere opstået på grund af uforsigtighed med for eksempel et stearinlys, siger Bent Hejlesen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik