Kvinde dræbt af skud ved Hvidovre Butikstorv

En 28-årig kvinde er død, efter at hun torsdag middag blev ramt af flere skud. Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har anholdt kvindens 33-årige eksmand, der mistænkes for at være gerningsmanden.

Ifølge Ekstra Bladet kom kvinden gående på Hvidovre Butikstorv sammen med en anden, da gerningsmanden pludselig går hen mod dem. Han trækker et skydevåben og skyder flere gange.

Efterfølgende skulle kvinden have forsøgt at flygte ind i sin bil, da hun bliver ramt af flere skud og falder om.

En mandlig ansat fra en lokal Kvickly-butik skulle have forsøgt at give førstehjælp til kvinden, der blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter. Her blev hun siden erklæret død.

Området er torsdag eftermiddag spærret af, og undersøges af politiets teknikere, der er iført hvide dragter, blå hætter og overtrækssko.

Politiet opfordrer borgere, der har oplysninger i sagen, til at ringe til politiet på 114.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Kvinde overfaldet Tisvildeleje

Tidligere patient erkender dødelig vold mod læge

kvinde overfaldet tisvildeleje

Tidligere patient tiltalt for at dræbe læge - nu begynder retssagen

Togpåkørsel Espergærde

Togtrafik lagt ned efter personpåkørsel

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere