Flere og flere må nok nøjes med at glane længselsfuldt på annoncerne i ejendomsmæglernes ruder.
I hvert fald skal du tage et gevaldigt dybt dyk i lommen, hvis det skal gå fra drømme til handel.
Lige nu koster en enkelt kvadratmeter ejerlejlighed i Danmark nemlig 27.000 kroner i gennemsnit. Og det er uden sammenligning det højeste niveau i dette årti, skriver Boligsiden.
Region Hovedstaden topper listen med en kvadratmeterpris, der i marts måned har rundet 36.600 kroner. Det er 10,5% mere end marts sidste år.
Regionen står samtidig for knap to tredjedele af det samlede salg af ejerlejligheder, og er derfor den primære motor i landets samlede prisstigning.
Gennemsnitlig salgspris pr. kvadratmeter i marts 2018