Kunstnerlort fjernet fra Louisiana

Klokken lidt over ni fredag morgen sked kunstneren Uwe Max Jensen i en Bodum stempelkande. Han var så begejstret, at noget af afføringen ramte ved siden af, men det lykkedes at samle det meste.

Og i dag klokken 12 dukkede kanden op på en radiator i sal 2 på Louisiana Kunstmuseum.

Uwe Max Jensen så det ikke selv, for han ledte et optog af pressefolk i den anden ende af museet, og i mellemtiden sneg kunstnerens assistent sig ind med værket gemt under sin t-shirt og kunne ganske uhindret placere det på en radiator ved vinduet i sal 2.

- Jeg betragter denne happening som fuldført. Pointen er, at få værket ind i denne kunstneriske ramme, og jeg vil fremover have en helt anden fornemmelse, når jeg går gennem det her lokale, siger Uwe Max Jensen til DR Kultur.

Værket er en kommentar til kulturminister Per Stig Møller, som har udtalt sig kritisk om Piero Manzonis lort på dåse.

- Lort er ikke afskrevet i kunsten. Det er et legitimt materiale på lige fod med oliemaling, siger Uwe Max Jensen til DR Kultur.

Men værket er ikke kun en kommentar eller en genskabelse, forklarer kunstneren.

Uwe Max Jensens valg af netop en stempelkande fra Bodum skyldes, at Bodum sponsorerer Louisiana med fem millioner kroner i 2010 og 2011.

Derfor er kunstnerens afføring i stempelkanden en fuldstændig integration af Bodum i Louisiana, mener kunstneren, som nu vil overlade sit værk til Louisiana Kunstmuseum, som så kan beslutte, hvad der skal ske med stempelkanden inklusiv indhold.

Uwe Max Jensen har tidligere arbejdet med lort i kunst. Blandt andet har han skidt i kunstmuseet AROS' fundament, og da AROS fejrede sin første fødselsdag, gav han museet en lagkage med lort på.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

Skomager Helsingør

playSkomager meldt til politiet: ”De kunne bare have spurgt mig, om jeg må holde åbent”

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere