Kun "på beløbet" efter klokken 18 i NETTO

Hvis du handler i NETTO om aftenen, kan du ikke længere sige "200 kroner over, tak!", når du kører dankortet igennem. For efter kl 18 kan man ikke længere hæve over beløbet i NETTOs butikker. Det oplyser P4 København.

Det er ikke for at genere kunderne, men for at skærpe
sikkerheden.
- Det er vores erfaring, at røverierne typisk sker de sidste
par timer inden vi lukker, hvor det er mørkt, og hvor der ikke
er så mange kunder i butikken, siger NETTOs salgsdirektør Brian
Seemann til P4 København.
Ifølge Brian Seeman er særligt supermarkederne blevet mere
fristende for røverne, i takt med at banker og posthuse har
skruet op for sikkerheden.
Og han mener, at de nye kasseregler er et udtryk for, at
omgangen med kontanter i det hele taget er ved at ændre sig.
- Du kender det i dag fra HT-busser i København, at du ikke
kan købe klippekort og ikke kan betale med sedler, så jeg tror,
at det her med at fjerne værdierne, vil sprede sig, siger Brian
Seemann.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik