Kulturminister til Ålen: Aflever regnskaberne

Zentropa og Peter Aalbæk Jensen beskyldes for snyd med støttekroner, men vil ikke aflevere bilag.

Direktøren for filmselskabet Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, får hård kritik for ikke at ville udlevere bilag til Det Danske Filminstitut (DFI) for brugen af offentlige støttemidler i forbindelse med filmen "Antichrist".

Læs også: Zentropa udleverer.....

Mens DFI har iværksat en uvildig revisorundersøgelse af sagen, lægger kulturminister Marianne Jelved (R) nu også pres på Zentropa og åbner døren på klem for ny lovgivning om kontrollen med filmstøtte.

- Zentropa må selvfølgelig aflevere de ting, de skal aflevere. Det er første gang, vi står i en situation som denne her, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt at lave lovgivning ud fra enkeltsager. Med mindre det viser sig at være nødvendigt at lovgive. Så kigger vi på det, sagde Jelved torsdag aften til tv-programmet Kulturen på News.

Iflg. BT har Zentropa flyttet middagsudgifter og køb af fiskegrej ind i "Antichrist"-regnskab

Kulturministeren understreger fredag over for Ritzau, at der ikke er grund til at gøre mere, så længe at DFI arbejder på sagen sammen med Kammeradvokaten og et revisionsfirma.

Avisen BT har i en række artikler skrevet om mulig snyd med støttekronerne til Zentropa-filmen "Antichrist", der blev instrueret af Lars von Trier.

Ifølge BT's artikler har Zentropa flyttet en række uvedkommende udgifter til blandt andet dyre middage og fiskegrej ind i regnskabet for "Antichrist".

Dermed er de blevet betalt af offentlige støttekroner og tilskud fra filmfonde og tv-stationer i stedet for af Zentropa selv.

Aalbæk afviser at fremlægge alle bilag

Peter Aalbæk Jensen har indtil nu afvist DFI's krav om at fremlægge alle bilag. Zentropa-direktøren har i stedet iværksat verbale modangreb på filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen, som han ønsker afsat som direktør.

Sagen kan få store konsekvenser for Zentropa. Hvis DFI afgør, at der er blevet snydt med de offentlige støttekroner, kan det ende med et økonomisk krav til filmselskabet om tilbagebetaling af nogle af de otte millioner kroner, som "Antichrist" fik i dansk filmstøtte.

Mindst lige så alvorligt er det, at sagen også kan få betydning for fremtidig filmstøtte til selskabet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Køge Kyst_Foto_Michael Levin 2020 (1)

Skal din kommune have årets arkitekturborgmester?

Cirkrusrevyen 2021 første prøvedag

playMasser af smil og latter: Cirkusrevyen holdt første prøvedag

"Det er både sundt og nærende for vores fælles forståelse af hinanden og vores kultur at få indblik i de andres sprog," siger sprogforsker Michael Ejstrup.

Forskningsprojekt søger dialekter: "Nordsjællandsk er en af de mest diverse ting indenfor sprog"

Tegning af Moen bynavne

Har du også undret dig? Her er forklaringen på sære bynavne i Lorryland

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere