Kronprins og statsminister til cykelræs i Gribskov

Kronprins Frederik stiller til start i Danmarks største mountainbikeløb, som køres søndag den 27. september i Gribskov og Store Dyrehave.

Kronprinsen deltog også sidste år og gennemførte de 103
kilometer i Merida MTB Marathon i godt syv timer i regn og kold
blæst. Dengang kørte han inkognito under navnet Frederik Hansen,
men i år bliver det helt som sig selv. Det fremgår af
startlisterne hos løbsarrangørerne, at Kronprins Frederik er
tilmeldt.Formand for cykelløbet, Henrik Henriksen, bekræfter
tilmeldingen.- Vi har tilbudt kronprinsen, at han kunne køre med
et særligt startnummer, svarende til en af kongehusets
kronebiler, men han ønsker ingen stor ståhej omkring sin
deltagelse. Han vil bare gerne køre løbet som privatperson og på
lige fod med alle andre deltagere, som er en blanding af den
lille elite inden for sporten og den meget brede skare af
motionister, siger Henrik Henriksen, som sidste år fulgtes med
kronprinsen fra start til mål.- Sådan bliver det nok ikke i år.
Jeg tror, kronprinsen først og fremmest kører mod sig selv og
for at slå sin tid fra sidste år. Han har trænet en del mere op
til løbet, end han gjorde sidste år, siger Henrik
Henriksen.Cirka 1400 ryttere vil være klar til start, når løbet
skydes i gang af Hillerøds borgmester Kirsten Jensen søndag
morgen kl. 9 i Slotsgade i Hillerød. 1400 deltagere er rekord
for løbet.Blandt de rekordmange deltagere er statsminister Lars
Løkke Rasmussen, som også tidligere har gennemført den korte af
de i alt tre ruter, det er muligt at køre i motionsløbet. Lars
Løkke Rasmussen har dog i år tilmeldt sig den 103 kilometer
lange distance, så der bliver noget at se på for tilskuerne i
startområdet eller ude på ruten.- Rygtet siger, at Lars Løkke
Rasmussen er i god form efter sin tur til Paris i sommer og sine
mange træningsture rundt i Nordsjælland på søndage. Det bliver
spændende at se, hvordan han klarer sig i skoven, som er helt
anderledes at køre i end på landevejen, siger Henrik Henriksen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik