Kritik af topstyring i Venstre

Kun tre ud af Venstres nuværende syv medlemmer af byrådet i Køge stiller op igen, når der er valg til november, og der lyder stærk kritik af den lokale partiledelse fra de byrådsmedlemmer, som siger farvel, skriver DAGBLADET Køge.

Kritikken er specielt hård fra de tre tidligere medlemmer af byrådet i Skovbo Kommune, forhenværende borgmester Ole Hansen, Hans Henning Andersen og Helle Lynge Nielsen. Og det er forløbet omkring partiets valg af spidskandidat til kommunalvalget, der skaber utilfredshed. De tre kritiserer, at bestyrelsen er gået enegang i valget af kandidat.- Byrådsgruppen har ikke været involveret i forløbet efter Jørgen Mikkelsens farvel, man har intet gjort for at kontakte os, siger Ole Hansen med henvisning til forløbet omkring tidligere spidskandidat Jørgen Mikkelsens farvel til politik.- Man kan sige, der er kommet nye boller på suppen i Venstre, og det er blevet sådan, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så må man forsvinde. Det er blevet alt for centralistisk, siger Ole Hansen, der forlader lokalpolitik efter 36 år. Hans Henning Andersen kalder forløbet omkring valget af spidskandidat for »alt for lukket«, og Helle Lynge Nielsen bakker kritikken op.- Vi er frustrerede, og vi får bare en meddelelse om, at Jørgen Mikkelsen stopper, og at bestyrelsen har fundet en anden spidskandidat. Hvis min mening ikke er relevant i den situation, hvorfor skulle jeg så være en del af holdet, siger Helle Lynge Nielsen, der har været med i lokalpolitik i 12 år.Formanden for Venstre i Køge, Henrik Szokody, afviser kritikken fra byrådsmedlemmerne.- Vi har spurgt dem i et helt år, om de vil stille op, og de har ikke kunnet give et klart svar. Så tog vi en beslutning i bestyrelsen, og det har intet med centralisme at gøre, siger Henrik Szodoky.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik