Krisetid er datingtid

Datingportaler oplever markant stigende interesse under finanskrisen. Det skriver metroXpress.

Når økonomien trykker, og jobbet hænger i en tynd tråd, tyer
vi til gratis glæder som flirt og forelskelse. Det viser en
rundringning, som metroXpress har lavet til landets største
datingportaler.

Her henvender flere singler sig for at have
nogen at dele krisen med.»Vi kan mærke, at stemningen er, at det
er oplagt at spare en bytur og være online i stedet. Normalt er
fredag og lørdag ikke typiske aftener at være online, men det er
folk nu, og det har ændret sig siden december,« siger Nigel
Rasmussen, der er medstifter af Elitedaters.dk, til
metroXpress.

Foråret lokker normalt flere singler til
datingsiderne, men i år er interessen større. På
single-eventsiden Runningdinner.dk tilmelder cirka 600 enlige
sig hver måned.

Det er 30 procent flere end sidste år. Hos
Dating.dk har man oplevet en stigning på 25 procent i antallet
af profiler i forhold til sidste år. Også hos Elitedaters.dk og
Scor.dk er der mere aktivitet i år.

»Hvor folk før måske blot var
nysgerrige og lige kom forbi, så opretter de sig som brugere nu,
hvor der er virkelig mange gode grunde til at finde én at dele
livet - og krisen med,« siger Rikke Dreyer, der er site- og
eventmanager på datingportalen Dating.dk, til metroXpress.

Formand for Dansk Sexolog Forening Karen Sveistrup mener, at de
mange tilmeldinger skyldes, at der er sket et værdiskift under
finanskrisen. »De nære ting og gratis glæder er mere i centrum,
og derfor søger folk sammen,« siger hun til avisen.

Men det er ikke kun singler, der finder sammen i trange tider. I sit
arbejde som sexolog og parterapeut møder Karen Sveistrup også
flere par, der bliver sammen, fordi de ikke har råd til at blive
skilt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik