Krisen sendte rekordmange firmaer i døden i 2008

Sidste år blev blodigt for dansk erhvervsliv, skriver Politiken. Hver dag i 2008 mistede i gennemsnit 11 virksomheder livet. Især mindre selskaber i ejendoms- og transportbranchen måtte bukke under.

Det samlede antal konkurser var 3.856 ,
hvilket er en stigning på 62 procent i forhold til 2007 - og
suverænt det højeste antal, siden man i 1996 begyndte at føre
konkursstatistik. Det viser nye tal fra kredit- og
analysevirksomheden Experian - det tidligere RKI - som Politiken
har fået adgang til.

»Finanskrisen og boligmarkedets kollaps har
gjort 2008 til et historisk hårdt år for dansk erhvervsliv«,
siger kommunikationschef i Experian, Camilla Rose om tallene,
der offentliggøres i dag.

»Som noget nyt oplever vi, at også
virksomheder uden for hovedstadsområdet bliver ramt. Nu er det
også de traditionelt set mindre risikovillige og mere
velpolstrede jyske og fynske virksomheder, der må bukke under.
Det sætter tallene i et endnu mere alvorligt lys«.

Cheføkonom i
Dansk Industri (DI) Klaus Rasmussen er ikke overrasket over, at
det især var vognmænd og ejendomsselskaber, der sidst på året
gik konkurs:»Traditionelt set er det de mindre, selvstændige
erhvervsdrivende, der rammes først i krisetider, og dem er der
mange af i transportbranchen. Det er den lille vognmand med en
enkelt taxa eller lastbil, der bukker under først«.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik