Krisecenter har fået nok

Det er væltet ind med gaver fra private den seneste tid på Roskilde Kvindekrisecenter, og det i en sådan grad, at centeret nu er nødt til at sige nej til ting i en periode, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Det har været helt overvældende. Jeg er meget rørt over, hvor meget vi har fået, og det berører kvinderne her dybt. Der er kommet nogen med ting næsten hver dag i december, men nu er vi nødt til at sige nej i en periode, fordi vores kælder simpelthen er fyldt, og vi ikke har plads til mere lige nu, siger Trine Hacke, der er leder på krisecenteret.

Det er hovedsageligt tøj og legetøj, som folk er kommet med, men der har også været en del forbi med konfekt og kager i juletiden.

Kvinderne på centeret har ofte intet eller få ting med sig, når de kommer, og så er det guld værd, at der er tøj til dem og børnene og legetøj, som de kan få med sig, når de igen forlader stedet og starter på en frisk på et tidspunkt.

Trine Hacke siger til DAGBLADET Roskilde, at de åbner for gavemodtagelse igen, efterhånden som kvinderne og børnene får tøj og legetøj med sig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik