Krematorier sælger dødes proteser.

Operationsmetal fra døde danskere er blevet en fast indtægtskilde for de 31 danske krematorier. Siden 2006 har de danske krematorier solgt metal for 77.762 kroner til den hollandske skrothandler Orthometal, oplyser Danske Krematoriers Landsforening til B.T. søndag.

Metallet bliver møjsommeligt siet fra asken, når de godt
40.000 døde danskere hvert år bliver brændt på et krematorium .
Stål og aluminium ryger derefter over i bunken med skrotmetal,
mens asken hældes ned i urnen.

- Det meste af metallet, som vi sier fra, stammer fra proteser
og knæ. Det kan være ganske store klumper. Og det metal kan jo
lige så godt genbruges. Før gik det til flyindustrien, men i dag
bruger man det vist til flere ting. Loven siger blot, at
metallet fra de døde ikke må bruges til at lave kunst af, siger
formand Allan Vest fra Danske Krematoriers Landsforening til
B.T..

Krematorierne har siden 2005 solgt det overskydende metal,
efter at de fik lov af Kirkeministeriet. I alt er det blevet til
4.810 kg metalskrot. Ingen af de pårørende har dog fået direkte
besked om, at krematoriet sælger metallet, der har været inde i
deres afdøde familiemedlem til en hollansk skrothandler.

-Vi har heller aldrig fået nogen klager fra pårørende. Men de
ved det nok heller ikke. Jeg kan dog ikke se problemet. Det er
jo også mere miljørigtigt at genbruge metallet.

Sælger I også folks guldtænder? -Nej, de kommer ned i urnen
ligesom andre smådele. Vi sælger kun de store metalstykker,
siger Allan Vest til B.T.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik