Krakkede Roskilde Bank-kunder får ny bank

Tusindvis af privatkunder har stået med håret i postkassen efter krak i Roskilde Bank. De er nu i sikker havn.

4000 privatkunder i Roskilde Bank kan igen gå i banken. Det kan de, da Arbejdernes Landsbank har overtaget dem efter den krakket i Roskilde.

Kunderne var nemlig røget med over i statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, da Roskilde Bank krakkede tilbage i 2008. Og kunderne vil nu får en særlig rådgivning.

- Vi har designet en model, som gør, at vi kan hjælpe de kunder videre, siger Gert Jonassen, ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank, til finanstjenesten RB-Børsen.

Der er typisk tale om almindelige bankkunder, der bare har været uheldige og siddet med to boliger, lige da markedet toppede. Derfor er de endt med stor gæld.

Andre kunder har spekuleret i aktier for lånte penge.
Det har betydet, at ingen ville overtage kunderne fra staten.
De har været nødsaget til at blive i Finansiel Stabilitet, hvor de har de kæmpet med højere renter end i andre banker, og mange har klaget over manglende hjælp og rådgivning til at komme videre.

Prisen er hemmelig. Men Gert Jonassen siger til RB-Børsen, at der ikke er tale om en ren foræring.

Arbejdernes Landsbank får også seks medarbejdere fra Finansiel Stabilitet, men skal i alt bruge 15 til 20 nye medarbejdere til arbejdet med Roskilde-kunderne.
Tilbage fra krakket er der nu 2800 erhvervskunder, der stadig hænger fast i statens selskab.

Det er ikke første gang, Arbejdernes Landsbank stifter bekendtskab med Roskilde Bank. Banken var i sin tid blandt de tre banker, der købte filialnettet fra den krakkede bank. Dengang fik 11.000 privatkunder en bankbog fra Arbejdernes Landsbank.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik