Det var i slutningen af juli sidste år.
I forbindelse med den uendelige række af varme sommerdage havde Marcus ligget fire dage på sit værelse.
Afkræftet og ugidelig.
Forkølelse eller influenza, mente han selv.
Hans mor, Marie Louise Thiersen, slog det i første omgang hen med teenagesløvhed, og forsøgte forgæves at opmuntre ham, live ham op, tvinge ham med på en cykeltur.
Lige lidt hjalp det.
Min mor vil kun vide det, der kan gøres ved, mens min far og jeg vil gerne vide det hele. Også det der ikke kan gøres noget ved.
Og da han på fjerdedagen kastede op, kontaktede familien egen læge.
Der var hverken tale om influenza eller kyssesyge.
Et røntgenbillede på hospitalet viste, at hele brystet var fyldt med kræftceller.
- Den hedder T-ALL og er den agressive form. Og samtidig en form, som kommer meget hurtigt - uden man lægger mærke til det, siger Marcus Bielefeldt Thiersen.
En så aggressiv leukæmi, at Marcus øjeblikkeligt røg afsted til akut behandling med ambulance til Rigshospitalet.
- I første omgang er det jo død. Det er det, der står printet i ens hoved. Og skræk og advarsel. Det var den værste besked, man kunne få af en læge, siger Marcus mor, Marie Louise Thorsen.
Analysen viser det hele
TV 2 Lorry har mødt Marcus otte måneder senere på BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet, hvor han modtager en af af de koncentrerede 24-timers kemokure.
Og hvor han efter chokket, de ubeskrivelige følelser og alle tankerne har sagt ja til at deltage i et nyt stort forskningsprojekt, som skal afdække hele hans arvemasse.
Forskerne skal finde ud af, om der er noget i generne, som gør, at han er særligt disponeret for sygdommen.
Men den omfattende genetiske analyse viser meget mere.
Den viser også alle de sygdomme, som Marcus kan komme til at fejle i fremtiden. Både dem, der kan gøres noget ved. Og dem, der ikke kan gøres noget.
Svære etiske valg
Af samme grund skal Marcus og hans mor og far tage stilling til, hvilken kategori af svar, de ønsker fra undersøgelsen.
- Min mor vil kun vide det, der kan gøres ved, mens min far og jeg vil gerne vide det hele. Også det der ikke kan gøres noget ved. Så det har vi en snak om, siger Marcus Bielefeldt Thiersen, og fortsætter:
- Jeg synes, det er bedre, at man har en mulighed for at forberede sig mentalt på det. Hvad det nu engang måtte være, siger Marcus Bielefeldt Thiersen, som dermed er helt på linje med sin far.
Derimod er Marcus mor slet ikke parat til at høre om mulig risiko for brystkræft, hudkræft, sclerose, Alzheimers og hvad kortlægningen af generne måtte afdække.
- Vi kvinder tænker nok meget mere over tingene. Og analyserer meget mere, end mænd generelt gør, siger Marie Louise Thiersen.
I baggrunden sidder Marcus og hans far Michael og ryster kærligt på hovedet.
