Korttidsparkering overlever

Det har skabt klare protester fra Køge Handelsstandsforening, at politikerne vil lave parkeringspladsen Bag Haverne om til langtidsparkering med det argument, at for mange af pladserne står tomme i løbet af dagen.

I dag er halvdelen af
parkeringspladserne korttidsparkering med mulighed for at
parkere i maksimum tre timer, og den ordning mener butikslivet
skal fortsætte.

Nu har politikerne lyttet til protesterne og
droppet udførelsen af den beslutning, der blev taget på det
seneste møde i Køge Kommunes Teknik- og Miljøudvalg. Det skriver
DAGBLADET Køge.

- Vi har lyttet til protesterne, og nu vil vi
have en nærmere undersøgelse af alle de bynære
parkeringspladser, siger udvalgsformand Mikael Mogensen (S).

Det
budskab glæder formanden for Køge Handelsstandsforening, Jørgen
Petersen, som mener, at korttids-parkering i byen er afgørende
for Køges handelsliv.

Jørgen Petersen peger på, at politikerne
og Køge Kommune i stedet bør skilte langt bedre for
tre-timers-parkeringen Bag Haverne i stedet for at nedlægge
dem.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik