Oversigt

Seneste nyt

Kongehuset bliver væk fra VM i Qatar

Kongehuset følger den fungerende regerings linje og vil ikke være officielt repræsenteret ved VM i fodbold i Qatar.

Det bekræfter kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, over for Ritzau.

Den fungerende regerings begrundelse for at blive væk fra verdensmesterskabet, er, at Danmark endnu ikke har dannet en ny regering. 

- Fokus lige nu er på at få dannet en ny regering. I mellemtiden vil Danmark ikke være officielt repræsenteret under VM i Qatar, skriver den fungerende kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), til Ritzau.