Kommuner varsler besparelser

Kommunekasserne tørster. Godt otte ud af ti kommuner har brug for ekstramidler i 2010, hvis ikke der skal ske serviceforringelser. Sådan lyder inputtet fra landets borgmestre til forhandlingerne om kommunernes økonomi, der forventes afsluttet i næste weekend, skriver Berlingske Tidende.

I en
rundspørge, som analyseinstituttet Synovate har foretaget for
Forbundet Fag og Arbejde (FOA), vurderer de 71 borgmestre, der
har deltaget i rundspørgen, at de samlet har brug for ekstra 2,2
mia. kroner for at undgå forringelser af den kommunale service.
»Det er ikke småpenge, kommunerne står og mangler for at få
budgetterne til at hænge sammen for 2010.

Jeg frygter derfor, at
vi kommer til at se store besparelser i den kommunale service.
Også i de borgernære områder, hvor der ellers for længst er
skåret helt ind til benet,« siger FOAs formand, Dennis
Kristensen. Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) skyldes det
store hul i kommunekasserne specielt stigende udgifter til
specialområder som udsatte børn og unge samt voksne
handicappede.

I søndagens Berlingske Tidende fortalte formand
for KL Erik Fabrin (V), at der var brug for 2,2 mia. kr. ekstra
til kommunerne. I går ville han ikke kommentere forhandlingerne
yderligere, da de er gået ind i den intense fase, men han er
glad for, at FOA kommer frem til samme resultat. Stammedans En
af de trængte kommuner er Egedal i Nordsjælland.

Her siger borgmester Svend Kjærgaard fra Egedal-listen, at kommunen skal
have 50 mio. kroner mere næste år for at undgå ekstraordinære
besparelser: »De sociale udgifter er eksploderet. Udgifterne til
handicapområdet, specialundervisning og sygedagpenge stiger og
stiger, og udgifterne til kontanthjælp er steget eksplosivt
efter finanskrisen.«

Selv om kommunerne blev kompenseret for at
overtage amternes sociale opgaver i 2007, har det slet ikke
slået til i Egedal Kommune. »Det var kun peanuts, vi fik, og
udgifterne har overskredet det hvert år siden,« siger Svend
Kjærgaard. Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, havde
nærmest forventet et sådant udspil fra kommunerne: »Det er en
del af den sædvanlige årlige retorik og rituelle stammedans i
forbindelse med forhandlingerne af kommunernes økonomi.

Det er
ikke overraskende, at alle presser på. Forhandlingerne skal
tages ved forhandlingsbordet, så vi har ikke yderligere
kommentarer,« siger Erling Bonnesen Det er ikke kun udsigterne
for 2010, der er dårlige. Det sidste halve år af 2009 ser heller
ikke for godt ud.

I FOAs rundspørge svarer fire ud af ti
borgmestre, at de står foran ekstraordinære besparelser for at
få økonomien til at hænge sammen. I en lignende rundspørge
offentliggjort af FTF i slutningen af maj regner 27 procent af
de adspurgte kommuner med personalereduktioner i løbet af året.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik