Kommuner til kamp mod monsterregn

Langt over halvdelen af kommunerne investerer i løsninger, der skal dæmme op for de kommende årtiers stigende regnskyl som følge af klimaforandringerne.

Langt flere ekstreme regnskyl, mere nedbør og stigende
vandstand er nogle af konsekvenserne af de kommende årtiers
klimaforandringer.
Og det har allerede fået 65 procent af kommunerne til at
planlægge ekstraordinære investeringer i kloakker og andre
løsninger for blandt andet at undgå oversvømmede byer.
Det viser en ny rundspørge, som KL's nyhedsbrev Momentum har
gennemført blandt de kommunale teknik- og miljøchefer.
Dertil kommer de kommuner, som allerede har investeret i
området.
Meldingen glæder Jens Stenbæk (V), der er formand for KL's
teknik- og miljøudvalg. Men han siger samtidig, at det er en
kolossal opgave, som ligger ud over, hvad man kan forvente, at
kommunerne skal kunne klare på egen hånd.
- Derfor er det utrolig vigtigt, at vi som samfund er parat
til at investere de nødvendige beløb, også selv det kan virke
voldsomt midt under en økonomisk krise. Klimainvesteringerne kan
faktisk medvirke til at sparke økonomien i gang på en
fremtidssikret måde, siger Jens Stenbæk.
KL opfordrer staten til at bidrage med én milliard kroner til
klimatilpasning i de kommende år.
- Op til det internationale klimatopmøde til december er der
selvfølgelig meget politisk fokus på klima, men det er vigtigt
at huske, at den store indsats skal gøres i årene efter
topmødet, siger han.
Danmarks Meteorologiske Institut forudser på baggrund af
scenarier fra FN's klimapanel, at vandstanden i havene omkring
Danmark vil stige op til en meter, og der vil være 20-40 procent
flere episoder med ekstrem regn i 2100, end der var i 1990.
/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

Lynghøjskolen Roskilde

Forældre banker i bordet: Kommune vil have vendeplads og boliger på skoles grønne område

politi 112 politibil

Stort fald i kriminalitet begået af indvandrere i nordsjællandsk kommune

lynetteholm

Nu skal eksperter udrede fakta om Lynetteholm-projekt for politikerne

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere