Kommuner skal arbejde smartere

Lavt sygefravær og billig administration. Landets kommuner skal tage mere ved lære af hinandens gode erfaringer. Det vil frigøre båd tid og penge til kerneopgaver med den borgernære service.

Sådan lyder den klokkeklare besked fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til alle offentlige instanser, skriver Frederiksborg Amts Avis, lørdag. Finansministeriet har for Sjællandske Medier sammenlignet alle kommuner i Region Sjælland og i Nordsjælland inden for bl.a. sygefravær, administrationsomkostninger og udgifter til folkeskolen.
- En af måderne at sikre den fremtidige velfærd på, det er ved at gøre tingene lidt smartere, og det springer altså i øjnene, hvor store forskelle der er på de bedste og de dårligste kommuner, når man sammenligner deres indsats, siger Claus Hjort Frederiksen, som bl.a. noterer sig, at medarbejderne i nabokommunerne Halsnæs og Gribskov i gennemsnit er syge henholdsvis 16 og 10 dage om året.
Denne forskel kan omregnes til at udgøre knap 27 millioner kroner om året. Men så enkelt kan ministeren ikke gøre det op, forklarer Halsnæs' borgmester Helge Friis (S).
- Hovedforklaringen er, at vi bruger et KMD-system til at registrere fravær, som tager alle medarbejdernes sygedage med. Det gør Gribskov Kommunes system ikke. Samtidig spiller det ind, at Halsnæs Kommune ligger helt i top, når det gælder antal personer i fleksjob, hvor du typisk vil have et større sygefravær, siger Helge Friis.
Claus Hjort Frederiksen medgiver, at der kan være naturlige forklaringer.
- Der kan være tale om bevidst politiske valg, forskellig kontering, ligesom der kan være forskel på sammensætningen i kommunernes medarbejdere og indbyggere, altså forskel i hele grundvilkåret. Men når det så er sagt, så tror jeg på, at der er gevinster at hente ved et eftersyn, siger finansministeren


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik