Kommuner i hovedstaden vil lægges sammen

Ikke mindre end 29 kommuner er der i Region Hovedstaden. Nu breder erkendelsen sig, at nogle af dem er for små

Der kommer til at ske sammenlægninger af kommuner i hovedstadsområdet de kommende år. Sådan lyder det fra flere borgmestre rundt om København, der erkender, de er blevet for små. Det skriver Danske Kommuner.

Kommunerne omkring København har mistet politisk pondus. Det mener flere fremtrædende borgmestre med KL's næstformand, Erik Fabrin (V), og formanden for kommunekontaktrådet KKR Hovedstaden, Kjeld Hansen (S), i spidsen.

Derfor starter de for første gang åbent debatten om en reform af kommunestrukturen rundt om hovedstaden.
- Vi må være ærlige og sige, at den erhvervsudvikling og vækst, der sker i hovedstadsområdet, lige nu primært er drevet af København. Det er vi nødt til at gøre noget ved, siger Fabrin til Danske Kommuner.

Siden kommunalreformen i 2007 har en række kommuner omkring København oplevet, at de har mistet pondus til at påvirke den politiske dagsorden i forhold til blandt andet de nye storkommuner i Jylland.
Samtidig favoriserer lovgivningen i højere grad kommuner med omkring 100.000 indbyggere end de 25-30.000, der nærmest er standard omkring hovedstaden.

Erik Fabrin ønsker en diskussion om en ny kommunestørrelse på mellem 75.000 og 100.000 indbyggere. Også for at kunne indfri borgernes forventninger til den offentlige service.
Spørgsmålet har været drøftet i august på et møde i KKR Hovedstaden for de ikke mindre end 29 kommuner, der er i Region Hovedstaden.

Formand Kjeld Hansen er enig i behovet for vækstdynamoer, der kan drive udviklingen i hovedstadsområdet frem.
- Dynamoerne skal have en størrelse, der kan matche København, siger han til bladet.

Langt fra alle er begejstrede for idéen. Borgmester Henrik Rasmussen (K) fra en af de mindste kommuner, Vallensbæk med 13.00 indbyggere, vil slås for sin kommunegrænse.
Her er en sammenlægning af den lille borgerlige kommune med nogle af de store røde nabokommuner et skrækscenarie.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik