Kommuner dårligst til at håndtere ledige

I al hast besluttede regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsaftalen, at kommunerne fremover skal stå for at få arbejdsløse i job, men spørgsmålet er, om kommunerne er egnede til opgaven, skriver Politiken søndag.

Hidtil har kommunerne haft opgaven med at få folk på
kontanthjælp i arbejde, mens de statslige jobcentre har haft
ansvaret for arbejdsløse, der er forsikret i a-kasse.

Landets kommuner har imidlertid ikke været gode til at få
indkaldt kontanthjælpsmodtagere til samtaler. Næsten alle
forsikrede arbejdsløse bliver kaldt til samtale inden for den
frist, som loven kræver, mens blot tre ud af fire
kontanthjælpsmodtagere bliver indkaldt til tiden, skriver
Politiken søndag.

Kommunerne halter også efter, når det gælder om at give
arbejdsløse aktiveringstilbud, viser nye tal fra Jobindsats.dk,
Beskæftigelsesministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
(AE). De økonomiske vismænd frygter, at det kan betyde stigende
arbejdsløshed, når ansvaret for beskæftigelsespolitikken bliver
overladt til de 91 kommunale jobcentre, skriver Politiken
søndag.

»Vi forstår intentionen bag et enstrenget system, men frygter,
at det i realiteten bliver et 91-strenget system med 91
forskellige beskæftigelsespolitikker. Der er meget stor forskel
fra kommune til kommune på, hvordan kontanthjælpsmodtagerne er
blevet håndteret.

Det vil være mere naturligt at overlade ansvaret for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere til de statslige jobcentre«, siger vismand og professor Michael Rosholm til Politiken søndag.

Vismændene venter, at ledigheden stiger fra knap 50.000 nu til
120.000 over et par år, skriver Politiken søndag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik