Kommune truer eks-spindoktor

Roskilde Kommune truer erhvervsmanden Erik Skov Pedersen med en millionregning i kølvandet på erhvervsmandens mislykkede køb af det tidligere Gundsø Rådhus, skriver DAGBLADET Roskilde.

Erik Skov Pedersen købte det tidligere rådhus for 29 millioner i december 2007, men 30. oktober sidste år meddelte erhvervsmanden, at han ingen penge havde til at betale det med. Nu har Roskilde Kommune igen sat rådhuset til salg. Samtidig har kommunen meddelt Erik Skov Pedersen, at han vil få en regning, hvis den endelige pris ender under de oprindelige 29 millioner kroner.
Det fremgår af et brev fra Roskilde Kommunes borgmester Poul Lindor Nielsen (S) og kommunaldirektør Henrik Kolind til Erik Skov Pedersens selskab Byg Pro 1 Aps, som har hjemadresse på erhvervsmandens private adresse på Hyrdevej i Hellerup.Erik Skov Pedersen er mest kendt som tidligere konservativ spindoktor og samlever med den konservative politiske ordfører i Folketinget, Henriette Kjær. Parrets private økonomi med ubetalte private regninger og sager i fogedretten førte for tre år siden til, at Henriette Kjær trak sig som minister.
Kommunaldirektør Henrik Kolind forklarer, at Roskilde Kommune som offentlig myndighed har pligt til at gøre, hvad den kan for at kradse det tab ind, som måtte komme som følge af Erik Skov Pedersens mislykkede rådhuskøb.
I brevet fra kommunen til Erik Skov Pedersen står der blandt andet:På den baggrund skal Roskilde Kommune herved ophæve handlen som misligholdt. Roskilde Kommune forbeholder sig ethvert erstatningskrav i den anledning.
Erik Skov Pedersen har tidligere meddelt, at han ikke ønsker at kommentere sagen over for DAGBLADET.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik