Kommunale løsgængere er et problem

En ud af tyve lokalpolitikere i hovedstadsområdet har forladt deres parti siden kommunalvalget i 2005. Viceborgmester vil forbyde fænomenet.

Viceborgmester i
Helsingør, Jørgen E. Hansen (S) foreslår, at løsgængeri i
lokalpolitik forbydes. Og løsgængeri er i høj grad et velkendt
fænomen i hovedstadsområdet. 42 ud af 792 medlemmer af
kommunalbestyrelserne i hovedstadsområdet har ifølge en undersøgelse lavet af TV2/Lorry forladt deres
parti eller liste. Officielt repræsenterer de altså ikke længere
det parti de blev opstillet for. Og det er et problem, mener
Jørgen E. Hansen, der socialdemokrat og viceborgmester i
Helsingør. Derfor foreslår han i et åbent brev til
velfærdminister Karen Jespersen (V) at lovgivningen ændres, så
medlemmer af kommunalbestyrelser og byråd mister deres mandat,
hvis de forlader deres gruppe. Ideen bakkes op af de
konservatives kommunalordfører, Henriette Kjær. - Jeg synes det
er et interessant forslag, og jeg vil gerne have at
velfærdministeren ser på, om det kan lade sig gøre at stramme op
på reglerne, så man ikke bare uden videre kan blive løsgænger.
For det giver jo store problemer i partierne, siger hun til
TV2Lorry.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Nexus foto

Kritik af døgninstitution for unødvendige magtanvendelser mod anbragte unge

Affaldssortering

playCorona giver ekstra affald i Storkøbenhavn: - Der er opstået en pulterkammereffekt i hjemmene

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere