Køge vil hjælpe nye virksomheder på vej

Køge Kommune skal have et nyt innovationshus, som skal være med til at give nye virksomheder en god start på tilværelsen, skriver DAGBLADET Køge.Det er et af de højt prioriterede mål i den nye erhvervspolitik, som byrådet godkendte i aftes, og som blandt andet rummer en 10-punkts handlingsplan med de mål, som Køge Kommune vil forfølge i de kommende år.

Ifølge planen skal
innovationshuset huse nye vækstorienterede virksomheder, og det
skal rumme mulighed for, at kommunens ældre og etablerede
virksomheder herigennem skal kunne give deres viden og erfaring
videre til de nye virksomheder.

Idéen til innovationshuset er
ifølge formanden for byrådets erhvervsudvalg, Flemming
Christensen (K), opstået i forbindelse med de input, som
erhvervsudvalget har fået fra kommunens eksisterende erhvervsliv
i forbindelse med arbejdet med den nye erhvervspolitik.Efter
godkendelsen i aftes forklarer han, at det nu handler om at få
konkretiseret, hvilket indhold man ønsker i det nye tilbud.

- Vi
skal blandt andet beslutte, om huset skal være for
teknologiorienterede virksomheder, eller om det også skal kunne
rumme produktion, hvilket vil være noget mere pladskrævende,
siger Flemming Christensen.Ifølge den foreløbige tidsplan vil
man inden udgangen af 2008 nu undersøge de mulige rammer for det
nye innovationshus.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik