Køge Marina skal laves helt om

En undervandstunnel med kig til fiskene, en havlegeplads, en strandbørnehave og et vandrerhjem.

Sådan ser nogle af ideerne ud, der vælter ud af Brugerrådet Køge Marina. Det skriver DAGBLADET Køge.

I den seneste tid har medlemmerne mødtes for at gruble over, hvordan de kunne forestille sig mere liv på marinaen året rundt, og det er der nu kommet et oplæg til en ny kommunalplan ud af.

- Der er flere investorer, der er interesseret i området, og derfor skal man være opmærksom på, at de også gerne vil have noget ud af det, og det vil vi gerne være med til at styre, siger formand for brugerrådet, Steen Holbek til DAGBLADET Køge.

Nu håber brugerrådet, at kommunen vil godkende planen, så man kan komme videre i forhold til detaljer for hvert område og investorer.

- Vi forestiller os, at kommunen sikrer os, at der bliver byggemodnet og godkendt kommunalplan, men vi vil selv stå for meget af arbejdet, og kommunen skal ikke investere i noget, for den har rigeligt at se til andre steder, siger Steen Holbeck.

Brugerrådet Køge Marina håber at kunne gå i gang med de første spadestik i 2015.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik