Køge får økonomisk redningsplanke

En enkelt solstråle skinner nu igennem de mørke økonomiske skyer over Køge, skriver DAGBLADET Køge.

Siden juli har alarmklokkerne ringet i Køge Kommune, da man
opdagede et hul på mellem 139 og 159 millioner kroner i
budgettet frem til 2013. Opgaven med at lukke det hul bliver nu
lidt lettere. Fredag fordelte Indenrigs- og Socialminister Karen
Ellemann 2,3 milliarder kroner til en række af landets
nødlidende kommuner, og Køge var blandt de heldige modtagere.
Fra den kant har kommunen nu fået 20 millioner kroner samt
tilladelse til at optage for yderligere 45 millioner kroner. Det
lapper langt fra hullet i budgettet, men det var alligevel en
glad borgmester, der fik nyheden om støtten som en tidlig
fødselsdagsgave.
- Jeg er rigtig glad, for det giver os et pusterum til at
finde balance i regnskabet. Det letter opgaven for næste år og
dermed har vi tid til at gøre vores arbejde ordentligt, og vi
slipper på for den klassiske grønthøster model, siger Marie
Stærke(S).
Den økonomiske håndsrækning er kun et stakket frist. De 20
millioner udgør kun lidt over 12 procent af det samlede
budgethul i 2010, og de 45 millioner kroner i lån har en række
betingelser vedhæftet, der dikterer, hvad man kan bruge pengene
til. Hjælpen gælder også kun for 2010, så der skal stadig findes
store besparelser, og en skattestigning ligger stadig i
kortene.
- Der venter stadig en omfattende opgave forude. Låneadgangen
er jo også en stakket frist, for de penge skal også betales
tilbage. Køge har i de sidste 4-5 år været heldig at få penge
fra hovedstadspuljen, men det kan vi ikke regne med, at vi vil
fremover, siger Marie Stærke.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik