Køge-advokat fører injuriesag

Injuriesagen, som integrationsmedarbejder Mohammad Rafiq har anlagt mod Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard, skal føres af Køge-advokat Mikael Dreyer, skriver DAGBLADET Køge.

Injuriesagen omhandler grove udtalelser om, at muslimske fædre både voldtager og slår deres døtre ihjel, og Mikael Dreyer er overbevist om, at hans klient har en god sag.

For de to kontroversielle debattører er ifølge advokaten gået langt over stregen.

- Det er, som om, vi har glemt, at ytringsfrihed ikke er ensbetydende med retten til at genere andre, siger Mikael Dreyer.

Mikael Dreyer og Mohammad Rafiq har krævet, at Lars Hedegaard og Jesper Langballe skal betale en tortgodtgørelse på 40.000 kroner, som ubeskåret skal gå til Røde Kors.

Injuriesagen skal for retten på Frederiksberg på et endnu ikke fastlagt tidspunkt, og den kører sideløbende og uafhængigt af den racismesag mod Lars Hedegaard, der også er rejst i kølvandet på de grove udtalelser om muslimer. Racismesagen er anmeldt til Østjyllands Politi af læge og næstformand for Århus Kommunes integrationsråd, Yilmaz Evcil.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik