Et nyt forskningsstudie peger på fem myggebårne sygdomme, som potentielt kan lede til en epidemi i Danmark. Og Danmark er fortsat et af de meget få lande, hvor man ikke kan blive syg af at blive stukket af en myg, men det kan meget snart ændre sig.
Det siger seniorforsker René Bødker fra Københavns Universitet.
Han står bag et nyt forskningsprojekt om myggebårne sygdomme.
- Den myggebårne sygdom, der er tættest på Danmark lige nu, er vestnilfeber, som blandt andet befinder sig i Nordtyskland, siger han.
- Vi regner med, at den kommer til Danmark et af de næste år.
Fem sygdomme truer
Projektet har forsøgt at kortlægge såkaldte zoonotiske infektioner - eller sygdomme - som potentielt kan føre til epidemier herhjemme.
I alt har forskerne identificeret fem myggebårne infektioner, som i fremtiden får bedre levevilkår på grund af det stadig varmere klima og de stadig hyppigere skybrud.
Bliver man smittet med en af de fem sygdomme, kan det vise sig ved alt fra milde influenzasymptomer til alvorlig hjernebetændelse, som i sidste ende kan koste en livet.
Vestnilfeber er dog i den mildere kategori. Kun i ganske sjældne tilfælde kan det føre til alvorlig infektion.
Ifølge René Bødker skal man som dansker dog ikke gå rundt og være bekymret.
Men han understreger, at det vil være vigtigt at have en plan klar i Danmark, skulle en af sygdommene begynde at udvikle sig til en regulær epidemi.
- Hvis vi bliver ramt, skal vi vide helt præcist, hvad vi skal gøre.
Det kan vi gøre for at bekæmpe myggeplagen
De parasitramte myg lurer lige uden for landets grænser. Og Danmark er ikke rustet til udfordringen.
- Lige nu er vi et af de meget få europæiske lande, som ikke har kontrol med myg. I Sverige og Tyskland har man store firmaer, som bekæmper myg, og i Frankrig har man specielle fly til at sprøjte mod myg, siger René Bødker.
Men til TV 2 Lorry forklarer han, at der faktisk er ting, man kan gøre. Bor man i et område med mange myg, så er det en god ide at bruge myggebalsam, og hvis man vil undgå at blive stukket om natten, kan det ligeledes være en god ide at investere i myggenet til sengene.
- Problemet er bare, at hvis vi pludselig står med en af de her sygdomme, så er der udsolgt på ingen tid-. Og man kan jo ikke bare lige skaffe myggebalsam til fem millioner mennesker, så det er en situation, man skal forberede sig på, siger han.
I Sverige er man van t til at bekæmpe myg. Og i perioder, hvor der har været oversvømmelser, spreder man gift på vandoverfladerne for at bekæmpe myggelarver.
Giftstoffet BT er bakteriebaseret og ikke giftigt for andet end myggelarver. Det bruger de i Sverige. Men herhjemme ville vi ikke ane, hvad vi skulle gøre, siger han.
Lige nu er myggeplagen afdæmpet. Men det kan hurtigt ændre sig. René Bødker siger, at efter det store skybrud i Københavnsområdet i 2011, steg antallet af stikkende myg med 500 ganger.
- Under corona skulle vi opfinde alting selv - men her kender man bekæmpelsesmetoderne fra andre lande, siger han.
Det er ikke kun vestnilfeber, som nærmer sig de danske grænser. I Sverige er sygdommen tularæmi - eller harepest - begyndt at bevæge sig mod syd i landet.
Harepest har typisk været forbundet med jægere, som har haft direkte kontakt med harer, men bakterien overføres nu primært via myg.
Også harepest er dog en af de mildere sygdomme. Den giver for det meste milde symptomer og skal behandles med antibiotika.
De tre øvrige myggebårne sygdomme, som ifølge studiet potentielt kan lede til en epidemi i Danmark i fremtiden, er Rift Valley Fever, japansk hjernehindebetændelse og Hesteencephalitis.
/ritzau/
