Købstilbud næppe klar til september

Processen med at finde en køber til Roskilde Bank skrider tilsyneladende fremad med raske skridt, men at regne med, at et købstilbud kan blive præsenteret på bankens ekstraordinære generalforsamling inden udgangen af september, er at skrue forventningerne lige lovlig højt op.

Det siger Peter Müller, som
i går meddelte, at han trækker sig på generalforsamlingen, og
som i dag i dagbladet Børsen er citeret for, at han regner med
ved samme lejlighed at kunne fremlægge et købstilbud på banken.
Men det afviser han nu over for DAGBLADET Roskilde, onsdag.-
Det er et projekt, vi arbejder med, men der er ikke noget lige
oppe over. Det vil være super-optimistisk at forvente, at der er
noget klar til generalforsamlingen, siger Peter Müller.- Vi
håber da at kunne have noget klar i løbet af nogle måneder, men
hvornår er umuligt at sige, tilføjer han.Ifølge Peter Müller er
der pæn interesse for et køb af banken, som er sat til salg helt
eller delvist. Hidtil har kun Nordea officielt erklæret sin
interesse, men interessen omfatter ikke Roskilde Banks
tabsgivende engagementer på ejendomsmarkedet. Også andre banker
som Handelsbanken, DnB Nor, Swedbank og SEB har været nævnt som
potentielle købere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik