Enlige forældre og folk på overførselsindkomst kan have svært ved at få pengene til at slå til. Og problemet er så omfattemnde, at de heller ikke altid har råd nok til mad. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse fra Københavns Universitet, som også påpeger, at den samme gruppe er ramt af usunde kostvaner, dårligere psykiask velvære og lavere livskvalitet.
Og ikke overraskende så viser undersøgelsen også, at når folk har svært ved at få et madbudget til at hænge sammen, så går det ud over kvaliteten. For de fødevarer, de så har råd til, er ikke nær så sunde, som det, mere velbeslåede mennesker køber.
- Resultaterne peger på, at vi ikke kan gå ud fra, at alle i dagens Danmark har mulighed for at få tilstrækkelig og nærende kost. Om det er en ny udvikling, kan vi ikke afgøre. Vi ved ikke, hvordan situationen var for fx 10 år siden, da der ikke tidligere er foretaget danske målinger af befolkningens adgang til mad," siger Lotte Holm, der er professor på Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi på universitetet.
To forskellige resultater
Forskerne bag den københavnske undersøgelse tøver dog ikke med at påpege, at den er behæftet med en vis usikkerhed. For de har spurgt folk om deres muligheder for at købe mad på to måder. Dels har forskerne brugt internettet, hvor folk har kunnet svare, og så har de interviewet andre per telefon. Og i den gruppe, der har besvaret spørgsmål på nettet, så er det 10 procent, der har svært ved at skaffe penge nok til mad, mens telefonundersøgelsen peger på en noget lavere andel - nemlig fire procent.
- Der er brug for, at der bliver fulgt op på undersøgelsen. Vores data blev indsamlet i 2015, og siden da er kontanthjælpsloftet blevet genindført, og forskellige sociale ydelser er sænket. Derfor kan tingene have ændret sig i en negativ retning. På den anden side er flere mennesker kommet i arbejde over de senere år, hvilket kan have en positiv effekt, lyder det fra Lotte Holm.
Folk strækker maden
Universitetets undersøgelse arbejder med begreberne usikker eller meget usikker adgang til fødevarer, og den viser, at folk håndterer de knappe ressourcer på meget forskellig vis.
"Blandt andet strækker de maden og fylder op med billige og mættende ingredienser, de sænker kvaliteten på deres mad, de begrænser eller holder op med at invitere gæster, og de låner penge til mad eller bliver afhængige af at få mad foræret af familie og venner. Jo mere økonomisk pressede husholdningerne er, jo mere indgribende tilpasninger foretager de, og jo stærkere sammenhæng er der til usund kost, lavt psykisk velvære og livskvalitet", hedder det i en pressemeddelelse om undersøgelsen.
1877 personer er blevet interviewet til undersøgelsen - enten per telefon eller på nettet.
